Dykkerarbejde, bade/bådebroer og kystsikringer

Din partner i vandarbejder - både over og under overfladen

Undervandsarbejde

Blandt meget andet laver vi inspektioner, eftersøgninger, bjærgning af tabte genstande, undervandskonstruktioner samt udskifter zinkanoder og bortskærer trosser/net.

Vi er godkendt af Søfartsstyrelsen til udførelse af dykkerarbejde på indtil 30 meters dybde, herunder svejsning, skæring, brug af Nitrox, overfladeforsynet eller med scubaudstyr. 

Kontakt os på tlf. 22 38 07 31.

Specialister i badebroer

Sea Services varetager området mellem hav og have, med speciale i badebroer i alle afskygninger. Vi håndterer både træbroer, stålbroer og flydebroer. 

Vi sørger for at badebroen er klar til sommersæsonen og kommer på land inden den bliver taget eller beskadiget af is. Hvis uheldet alligevel skulle være ude sørger vi for reparation og/eller bjærgning. 

Vi kender alle de forskellige typer af dansk producerede stålbadebroer og kan derfor give en objektiv rådgivning hvis en ny bro skal indkøbes. Broerne har alle hver deres fordele og ulemper, og vi rådgiver gerne i relation til dine specifikke ønsker og behov.

Vi har ligeledes mange års erfaring med udsætning, optagning og vedligehold af de klassiske badebroer af træ, så kontakt os for et alternativt tilbud på håndtering af din bro.  

 

Kystsikringer

Vi vedligeholder og reparerer kystsikringer der er storm- og/eller isskadede.

Alle kystsikringer skal løbende vedligeholdes - hvad enten der er tale om sikring udført i træ eller beton/sten. Misligholdelse af kystsikringen kan i yderste konsekvens medføre alvorlige omkostninger når den halve have er taget af bølgerne. 

Kontakt os for en snak om hvordan din kystsikring skal vedligeholdes og/eller repareres.

Geografisk dækning

Vi er hjemhørende i Humlebæk nord for København, men arbejder over hele landet (og udlandet) ved større opgaver.

Vi opdaterer løbende vores Facebook profil med billeder af diverse projekter og aktiviteter. Følg os på: www.facebook.com

Helt unikt koncept i flydebroer. Mulighederne er (næsten) ubegrænsede pga den modulopbyggede konstruktion.

Hvad enten det er en gangbro, svømmeplatform, platform til Jet-Ski eller RIB eller andet der skal kunne flyde, kan det bygges ud af T-Docks elementer.